Støttet og overvåget samvær

jf. Barnet Lov §104-105

Anbragte børn/unge har ret til samvær med deres forældre, søskende, bedsteforældre og øvrigt netværk.

Når vi taler samvær, er der forskel på hvad forældre kan alene og hvad de kan i samarbejde med andre. Den praktiske organisering omkring samværet, har derfor stor betydning for forældrenes mulighed for at følge deres barn under en anbringelse

Støttet samvær, BL §104

BUUF tilbyder støttet samvær, når kommunen vurderer at der er behov for særlig støtte i samværet for at sikre tryghed for barnet/den unge, samt for at understøtte en mere hensigtsmæssig kontakt.

Vi sikrer, at samværet mellem barnet/den unge og forældre eller netværk kan finde sted under trygge og kontrollerede rammer. Et støttet samvær er relevant, når der er bekymring for barnets trivsel under samværet, eller når der er behov for at støtte og udvikle relationen mellem barnet og den samværsberettigede.

Støttet samvær kan også anvendes til at genoprette eller etablere en relation, der har været brudt eller er vanskelig.

Samværsstøtte kan variere fra ét samvær til et længerevarende samarbejde, og kræver samtykke fra den samværsberettede.

Samvær kan fx foregå i hjemmet, hos plejefamilien, på institutionen eller ved planlagt aktivitet ude af huset. BUUF har aktuelt ikke egne lokaler til at varetage samvær.

Overvåget samvær, BL §105

BUUF tilbyder overvåget samvær, når kommunen vurderer at kontakten kan have så usund karakter, at der er tale om at beskytte barnet eller den unge mod potentiel skadelig adfærd eller påvirkning under samværet. Det anvendes i situationer, hvor der er en konkret og aktuel risiko for, at barnets sundhed eller udvikling kan lide skade under samværet og hvor kommunen har vurderet, at støttet samvær ikke er tilstrækkeligt til at afværge denne risiko.

Overvåget samvær via BUUF indebærer, at en professionel fagperson er til stede under hele samværet og aktivt griber ind, hvis barnets trivsel vurderes truet. Overvågeren har til opgave at sikre barnets sikkerhed og velbefindende og kan afbryde samværet, hvis det skønnes nødvendigt.

Overvåget samvær kræver ikke samtykke fra forældremyndigheds-indehaveren eller den unge over 15 år, da det er en indgribende foranstaltning.

Samvær kan fx foregå hos plejefamilien, på institutionen eller ved planlagt aktivitet ude af huset. BUUF har aktuelt ikke egne lokaler til at varetage samvær.

Priser

Støttet/overvåget samvær i hverdage før kl. 16:00, pr. time: Ring for pris
Støttet/overvåget samvær i hverdage efter kl. 16:00/weekend/helligdag, pr. time: Ring for pris

Der påregnes 1 time til udfærdigelse af rapport efter hvert samvær
Eksklusiv kørselstakst.

Udtalelse ved samvær
Støttet samvær: Ring for pris
Prisen dækker en beskrivelse pr. støttet samvær, af op til 2 timers varighed.

Overvåget samvær: Ring for pris
Prisen dækker en beskrivelse pr. overvåget samvær af op til 2 timers varighed, samt faglig vurdering

Betingelser

Opstartshonorar & administration

Der tillægges et opstartshonorar i alle nye sager. Honoraret dækker forberedelse af sagen og opstartsmøde. Herefter opkræves løbende et mindre månedligt administrationshonorar.

Betaling

Alle honorarer opkræves månedsvis bagud.

Opsigelse

Opgaver der opsiges med mere end 5 døgns varsel, afsluttes uden beregning fra opsigelsesdagen.

Aflysning & udeblivelse

Ved aflysning eller udeblivelse
0-2 døgn før planlagt ydelse, opkræves fuld ydelsespris.

Ved aflysning eller udeblivelse
2-4 døgn før planlagt ydelse, opkræves 50% af fuld ydelsespris.

Kørselstakst

Kørsel beregnes primært fra Rudersdalområdet, afhængigt af opgaven og efter aftale.

Hverdage før kl. 16:00, pr. time: Ring for pris
Hverdage efter kl. 16:00/weekend/helligdag, pr. time: Ring for pris

Ved kørsel med borger beregnes timetakst på ydelsen + ovenstående kørselstakst

Mødedeltagelse

Mødedeltagelse inkl. forberedelse
pr. time: Ring for pris

Eksklusiv kørselstakst.

Kontakt

Har du spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak, hjælp og vejledning. Vi kan kontaktes via nedenstående hovedmail og telefon.

Hovednumer:

+45 60 24 80 48

Mød vores erfarne team

Vi er erfarne praktikere i arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner, og har omfattende viden om børn og unges udvikling, trivsel og sundhed. Vi løfter alle tværgående opgaver, hjælper hinanden og løser stort og småt i en lille organisation med et stort formål.

Camilla Ransborg

Camilla Ransborg

Ejer & Stifter
‎‎

Bjørg Wenzel-Petersen

Specialpsykolog i
børne- & ungdomspsykiatri

Dina Højland Krogh

Dina Krogh

Familiebehandler
& cand.pæd.psyk

Betina Lycik

Betina Lycik

Socialrådgiver
& frivillig støtteperson

Ydelser

Alle ydelser tilrettelægges ud fra familiens behov, og tager afsæt i en konkret og individuel vurdering

Børnefaglig undersøgelse §20-23

§75 Støtteperson til forældre

§53 Støtteperson til anbragte børn/unge

Afdækning §19 og §25

Støttende indsatser §30 og §32

Samvær §104-105

Specialpsykolog